Lav og smag den gode mad

Lær at bruge din krop som smagsredskab - kom bag om det søde, salte, bitre og sure.

Vi lever i en tid med meget stort fokus på mad; hvordan maden smager og hvordan maden opleves, af den der indtager den. Dette fylder rigtig meget, men evner vi mon at smage det hele?

På dette kursus vil vi øve os i at smage med hele kroppen og alle dens organer. Smage på grøntsager, frugtsaft og mælkeprodukter og meget andet. Mærke hvordan forskellige fødevarer udløser forskellige oplevelser rundt om i vores krop og ikke kun konventionelle fødevarer kontra økologiske og biodynamiske og sammen tilbereder vi nogle af de måltider som skal prøvesmages.

Vi vil arbejde med denne ‘krops-smagning’, guidet af den biodynamiske forsker Jens-Otto Andersen, kendt fra bogen ‘Vitalitet - fra muld til mave’, Marjattas biodynamiske gartner Sjak Boot, samt leder af Bredeshave værksteder Maja Beck, der mestrer både fermentering, krydderurter og kreative salater.

 

Dato d. 12. og 13. april 2018

Målgruppe Alle interesserede

Sted Marjatta Bredeshave

Tid Torsdag d. 12. april kl. 10.00-17.00. Åbne samtalegrupper om aftenen for interesserede. Fredag d. 13. april kl. 9.00-16.00

Pris 1900 kr. inkl. forplejning

Kursusansvarlig Terje Erlandsen Kursusholdere Jens Otto Andersen, Maja Beck,